Virksomhedsmedlemskab

For virksomheder, medarbejdere og deres familier

Arbejdsplads

Danes Worldwide har mere end 100 års erfaring med at hjælpe danskere i udlandet. Som Corporate Partner får både virksomheden, dine tilmeldte medarbejdere og deres familier en række medlemsfordele i ét samlet medlemskab.

✔️ Vejledning til virksomheden

Juridisk rådgivning og vejledning hos Danes Worldwides egne rådgivere og eksterne eksperter i forhold til, hvad man skal være opmærksom på, som arbejdsgiver, ved globale medarbejdere.

✔️ Arrangementer og webinarer

Der afholdes fysiske og virtuelle arrangementer flere gange årligt. Bl.a. seminarer om skat, globalt lederskab, familietrivsel og udstationeringskontrakter.

✔️ Sagsbehandling

Sagsbehandling på vegne af ind- og udstationerede medarbejdere (ophold i Danmark for EU-borgere m.m.) til medlemspriser (medarbejderen skal være tilkoblet i medlemskabet).

✔️ Uvildig rådgivning til dine medarbejdere

I kan som virksomhed opfordre jeres medarbejdere til at søge vejledning hos os. Måske især om emner, de nødvendigvis ikke ønsker at involvere deres arbejdsplads eller ægtefællens arbejdsplads i.

✔️ Politisk indflydelse

Din mening som Corporate Partner er vigtig for os ift. vores politiske arbejde og aktuelle mærkesager, og vi rådgiver også dig om, hvordan dette påvirker dine globale medarbejdere.

Fordele for medarbejderne

Med et virksomhedsmedlemsskab får medarbejderne de samme fordelagtige vilkår, som andre medlemmer af foreningen:

✔️ Rådgivning og sagsbehandling*

Det er betryggende at kunne få rådgivning på dansk. Derfor har vi samlet et hold af eksperter med særlige kompetencer og et internationalt udsyn.

  • Rådgivning fra vores juridiske rådgivning.
  • Rådgivning fra vores ekspertpanel – bestående af en advokat, en revisor, en uddannelsesvejleder, en sikkerhedsekspert, en skoleekspert og konsulenter med speciale i ud- og hjemstationering.
  • Betydelig rabat på sagsbehandling af din ansøgning om fx statsborgerskab og familiesammenføring*.

*BEMÆRK: Som ungdomsmedlem får du ikke rabat på sagsbehandling!

✔️ Webinarer og arrangementer

Vi afholder ugentlig et webinar eller arrangement med emner, som er relevante for udlandsdanskere. Som medlem får du gratis adgang til alle webinarer og fysiske arrangementer. Når vi afholder større fysiske arrangementer, kan der i nogle tilfælde være en mindre betaling for forplejning.

✔️ Adgang til låste artikler og viden

Som medlem får du fuld adgang til alle vidensartikler på hjemmesiden. I biblioteket finder du en lang række vejledende artikler, hvor du kan blive klogere på juridiske spørgsmål.

✔️ Medlemsrabatter

Som medlem får du glæde af en lang række rabatter på vores forskellige produkter, ligesom du kan nyde godt af en række særtilbud.

✔️ Lokalt netværk

Vi har repræsentanter bosat over hele verden, som hjælper medlemmer med råd og vejledning om forholdene i lokalområdet. Når du melder dig, bliver du kontaktet af din lokale repræsentant, som byder dig velkommen i foreningen og det lokale netværk.

Desuden inviterer vi løbende til Young Danes Meetup – et fællesskab for unge globale danskere mellem 18-30 år, som er flyttet tilbage til Danmark. Vi mødes og laver forskellige aktiviteter og får lejlighed til at netværke og hjælpe hinanden.

✔️ Politisk indflydelse

Som medlem støtter du vores arbejde for løbende at forbedre udlandsdanskeres vilkår, bl.a. igennem arbejdet med vores mærkesager. Vi har fokus på økonomi og rettigheder.

✔️ Bolig for hjemvendte danskere

Fredensborghusene er en selvejende institution stiftet af Danes Worldwide med henblik på at skabe en boligbebyggelse for hjemvendte danskere. Husene er tegnet af Jørn Utzon, der også er arkitekten bag operahuset i Sydney.

Som medlem får du altså mulighed for en bolig i Jørn Utzons Fredensborghuse og andre kollektivboliger for ældre.

Derudover har vi også et samarbejde med FREMBO, hvor du som medlem af Danes Worldwide vil få eksklusive tilbud på deres boliger, som er henvendt ældre og enlige.

For de unge er Basecamp Student et boligtilbud, hvor studerende ikke kun bor, men også vokser sammen. Som medlem af Danes Worldwide kan du få rabat på administrationsgebyret.

✔️ Medbestemmelse

Er du medlem af Danes Worldwide, får du også mulighed for at stemme til foreningens årlige generalforsamling, der fungerer som foreningens øverste myndighed. På den måde sikres foreningens demokratiske opbygning, og det sikres samtidig også, at alle medlemmer får mulighed for at præge foreningens arbejde.

✔️ Nyhedsbrevet DANES UPDATE

Vores ugentlige nyhedsbrev om politiske emner, historier om globale danskere, juridiske artikler samt tilbud om undervisning, medlemsfordele og arrangementer.

Hvordan kan I hjælpe vores medarbejdere, der er på vej til udlandet?

Der er store udfordringer af både personlig og praktisk karakter forbundet med at blive udstationeret. Uanset hvilket land der er tale om, og hvad enten det er et kortere eller længerevarende ophold.

Vores ekspertpanel, som består af blandt andet en advokat, en psykolog, en forsikringsrådgiver og en kulturcoach, kan rådgive hele familien om de spørgsmål og usikkerheder, der kan være ved at flytte ud.

Hvordan hjælper I vores medarbejdere, mens de er ude?

Vi har et netværk af engagerede repræsentanter over hele verden med kendskab til lokale netværk, viden om den lokale kultur og kan hjælpe dig med at navigere i lokale serviceydelser som skoler og hospitalsvæsen. Repræsentanterne tager også ofte initiativ til arrangementer i lokalområdet, så I som medlemmer møder hinanden.

Dine medarbejdere får også vores nyhedsbrev direkte i deres mailboks. Her sender vi gode historier, nyheder samt meget konkrete råd og vejledninger til livet som global dansker. Det er også i nyhedsbrevet vi inviterer til vores mange events og webinarer.

Hvordan sørger I for, at hele familien trives, mens de er ude?

Vi tilbyder online danskundervisning til dine medarbejderes børn. Formålet er at styrke og udvikle børnenes danske sprog, så de problemfrit kan indgå i det danske uddannelsessystem, når familien kommer tilbage til Danmark. Vi samarbejder med Undervisningsministeriet og tilbyder Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) efter 9. klassetrin.

Et Corporate Partnership giver også store rabatter på Sommerskolen – et knap tre ugers ophold for udenlandsdanske børn i Danmark i alderen 10-17 år. For mange børn bliver Sommerskolen et fast holdepunkt, hvor de kan mødes med andre udlandsdanske børn og venskaber kan opstå.

Hvad kan I tilbyde vores medarbejdere, der bor i Danmark?

Som del af et Corporate Partnership tilbyder vi dine medarbejdere mulighed for at bo i de eftertragtede Fredensborghuse i Nordsjælland. Fredensborghusene er en selvejende institution stiftet af Danes Worldwide med henblik på at skabe boliger for hjemvendte danskere. Husene er tegnet af arkitekten Jørn Utzon, der – som bekendt – også er arkitekten bag operahuset i Sydney.

Derudover afholder vi også arrangementer for vores medlemmer i Danmark – fx foredrag og kulturarrangementer.

Hvilke rabatter får vores medlemmer?

Medlemmer får store rabatter på både Danes Worldwides online danskundervisning og Sommerskolen. Medlemmer sparer 2.000 kr per barn på både danskundervisning og Sommerskolen. Ved køb af danskundervisning er der yderligere rabatter, hvis man tilmelder flere børn.

Vi tilbyder også andre rabatter. Fx på hoteller rundt omkring i Danmark. 
Læs mere om tilbud og rabatter.

Hvordan er Danes Wordwide organiseret?

Danes Worldwide er en almennyttig forening. Vi har knap 100 års erfaring og ekspertise med rådgivning af danskere, der er udstationeret af danske virksomheder. Vi arbejder for udlandsdanskeres interesser, herunder vores mærkesager, som virksomheder og brancheforeninger ikke umiddelbart kan involvere sig i.

Kontakt os for en uforpligtende samtale og få mere at vide om, hvad vi kan gøre for netop din virksomhed.